Hybrid stegepander
Fordele, forskelle og hvordan du vælger rigtigt
Hvad er en hybrid stegepande – og hvorfor vælger flere og flere netop denne type? Få styr på det nyeste inden for stegepander, og se, om en hybrid også passer til dit køkken.
Alle stegepander har deres styrker. Og deres svagheder.
Pander i rustfrit stål er utrolig slidstærke og tåler høj varme, men kræver lidt ekstra opmærksomhed i brug og rengøring. Omvendt er pander med belægning ofte nemme at arbejde med og kræver minimal vedligeholdelse – men de er også mere sårbare over for ridser og slitage.
Men hvad nu, hvis du kunne få det bedste fra begge verdener? En gylden mellemvej.
Her kommer hybrid stegepanden ind i billedet. En ny type pande, der kombinerer holdbarhed og brugervenlighed i én og samme løsning.
En hybrid stegepande forener slidstyrken og stegeevnen fra rustfrit stål med den praktiske Slip-Let®-effekt, der gør både madlavning og rengøring nemmere. Slut med at vælge mellem funktion og komfort. Her får du både holdbarhed og nem håndtering – uden fastbrændt mad og uden behov for særlig pleje.
Vores udvalg af hybrid stegepander
Hvad er en hybrid stegepande?
Det, der gør en hybrid pande særlig, er selve overfladen. Her arbejder hævede mønstre i rustfrit stål sammen med en underliggende Slip-Let®-belægning. De hævede elementer – ofte i et sekskantet eller bikube-lignende mønster – ligger som et net oven på belægningen og skaber en fysisk adskillelse mellem redskaber og den mere sarte flade.
Tænk på det som toppe og dale: Maden ligger primært på stålet og opnår en flot stegeskorpe, mens Slip-Let®-laget i dalen forhindrer, at noget brænder fast.
Det giver dig en pande, der er:
- Suveræn til stegning – perfekt til kød, grøntsager og fisk
- Nem at rengøre – madrester slipper nemt
- Robust i brug – tåler metalredskaber
Hvad er fordelene ved hybrid?
| Type | Fordele | Ulemper |
|---|---|---|
| Hybrid | Kombination af Slip-Let® og robusthed | Ofte lidt dyrere end traditionelle pander |
| Non-stick | Let at bruge og rengøre | Tåler ikke metalredskaber eller høj varme |
| Rustfrit stål | Perfekt til bruning og høj varme | Kræver viden og kan være svær at rengøre |
| Støbejern | Fantastisk varmefastholdelse | Tung og kræver særlig pleje |
Vores anbefaling
den bedste hybrid stegepande
Hos Eva Trio har vi udviklet en serie stegepander og gryder, der udnytter hybridteknologi til fulde. Kogegrejet i Mosaic-serien er konstrueret med en unik mosaik-overflade, hvor rustfrit stål og keramisk Slip-Let®-belægning arbejder sammen. Resultatet er pander og gryder, som både leverer en fremragende stegeoplevelse tåler metalredskaber, maskinopvask og temperaturer helt op til 400 °C i ovnen.
Med Mosaic-serien får du en langtidsholdbar løsning, der forener det bedste fra klassisk kogegrej og moderne teknologi. Ved korrekt brug og vedligeholdelse er både pander og gryder noget nær uopslidelige.
PFAS-fri belægning
Den keramiske Slip-Let®-belægning, der bruges i Eva Trio Mosaic-serien, er fremstillet uden PFAS.
Derfor skal du vælge Multi Mosaic
Fremragende stegeevne
Uanset om du bruner bøffer, steger grøntsager eller vender pandekager, får du et ensartet og pålideligt resultat. Hybridbelægningen er udviklet til at give maden en flot stegeskorpe – men er samtidig så præcis og tilgivende, at selv sarte råvarer som æg og fisk glider af panden med imponerende lethed.
Præcis varmekontrol
Med Multi 3-lags teknologi får du en pande, der reagerer hurtigt, når du skruer op eller ned for varmen. Den indre aluminiumskerne sørger for, at varmen fordeles jævnt over hele stegefladen – så du undgår kolde zoner og ujævnt stegte råvarer. Ydersiden i rustfrit stål giver styrke og stabilitet, så panden holder formen og finishen.
Klar til ovnen – helt op til 400 °C
Når retten skal have den sidste finish i ovnen, kræver det udstyr, der kan holde til varmen. Multi Mosaic klarer temperaturer op til 400 °C, så du nemt kan tilberede, gratinere eller efterstege – direkte fra komfur til ovn.
Brug metalredskaber uden bekymring
Du behøver ikke gemme piskeris eller stålspatel væk. Multi Mosaic tåler både metalredskaber og stålskuresvampe – uden at overfladen tager skade.
Nem rengøring
Slut med bøvlet rengøring. Slip-Let®-belægningen sikrer, at maden slipper nemt, så du slipper for at skrubbe fastbrændte madrester. Multi Mosaic tåler naturligvis også en tur i opvaskemaskinen.
Derfor får du 100 dage til at teste din nye pande
Vi ved, hvor vigtig en god stegepande er i hverdagen. Derfor skal du også være helt tilfreds, når du vælger vores køkkengrej. Med 100 dages tilfredshedsgaranti kan du prøve din nye pande helt uden forpligtelser.
På de 100 dage lærer du panden at kende i dit eget køkken. Og skulle du mod forventning ikke være tilfreds med, hvordan den steger, svitser eller sauterer, refunderer vi dit køb. Helt uden ekstra omkostninger.
Fra kokkelandshold til hverdagskøkken
Multi Mosaic er anbefalet af både Dansk Gastronomisk Union og det danske kokkelandshold – men panderne er langt fra forbeholdt professionelle. De er mindst lige så velegnede til hjemmekokke og ambitiøse nybegyndere. Hybrid-belægningen gør madlavningen nem og rengøringen enkel. Og så holder de – selv til små kokke og små uheld.
Ofte stillede spørgsmål om hybrid stegepander
En hybridstegepande kombinerer en Slip-Let®-belægning med et hævet mønster i rustfrit stål, hvilket giver både høj slidstyrke og nem madlavning. Den steger som rustfrit stål, men er lige så nem at rengøre som en Slip-Let®-pande.
Ja, hybridpander er ofte mere slidstærke, tåler højere temperaturer og kan bruges med metalredskaber. Samtidig sikrer Slip-Let®-belægningen, at maden slipper let, og at panden er nem at rengøre.
De fleste hybridpander, herunder Eva Trio Multi Mosaic, tåler opvaskemaskine. For at forlænge pandens levetid anbefales det dog at bruge et skånsomt opvaskeprogram og undgå stærkt alkaliske opvaskemidler.
Nej. Eva Trio Multi Mosaic-serien anvender en keramisk Slip-Let®-belægning, som er helt fri for PFAS og andre fluorholdige stoffer.
Hybridstegepander er ideelle til stegning af kød, fisk, grøntsager og æg. Kombinationen af den keramiske Slip-Let®-belægning og det hævede mønster i rustfrit stål giver en flot stegeskorpe og reducerer risikoen for, at maden hænger fast – også ved tilberedning af mere sarte råvarer.
Ja. Hybridstegepander er udviklet til at kunne modstå brug af metalredskaber som stegespader og piskeris. Det hævede mønster i rustfrit stål beskytter belægningen og gør panden ekstra modstandsdygtig over for ridser og slitage ved daglig brug.
Hybridpander kan anvendes på alle varmekilder, herunder induktion, gas, glaskeramiske komfurer og traditionelle elkomfurer. Den magnetiske bund i rustfrit stål sikrer effektiv varmefordeling og gør panden velegnet til induktion.
Ja. Eva Trio Multi Mosaic-pander tåler ovntemperaturer på op til 400 °C. Det gør dem ideelle til retter, der skal færdiggøres i ovnen, som gratiner, ovnstegning eller andre retter, hvor både stegepande og ovn indgår i tilberedningen.